Klassisk massage

I denne behandling arbejdes der som udgangspunkt dybt i muskler, væv og led på hele kroppen. Til dette bruges en ren og økologisk olie. Der skabes et nødvendigt flow af blod og energi i muskler, nerve- og lymfesystem , så Spændinger fjernes og affaldsstoffer nedbrydes for derved nemmere udskilles efter massagen. Dette vil føre til afhjælpning af overbelastninger, skader, ømme muskler, hovedpine og lettere tilstande med stress, søvnløshed og tankemylder.
Ved første behandling bliver der oprettet en journal og kort afdækket dine behov og hvordan din krop har det.
Efter behandlingen kan du forvente at opleve lettere muskelømhed og at du er afslappet og evt træt. Dette er helt normalt og det vil være godt, hvis du slapper af, når du kommer hjem, så kroppen kan arbejde videre og du kan nyde, at du har fået massage. Det er også en god ide, at drikke rigeligt med vand eller urtete.
Da jeg arbejder holistisk, vil jeg i nogle tilfælde, foreslå at inddrage elementer fra andre behandlingsformer f eks cupping. Og som en naturlighed komme ind på, hvad du selv kan gøre i din hverdag til et større velvære.