Zoneterapi

Zoneterapi er en behandlingsform, der kan hjælpe kroppen i balance, så den fungerer bedre. Hele organismen er et sammenhængende energisystem, hvor alle dele i kroppen er afhængige af hinanden for at fungere optimalt. Det vil sige, at zoneterapien der bygger på TCM (Traditionel kinesisk medicin) er en holistisk tilgang til hvordan ubehag, smerter og sygdomme kan afhjælpes eller lindres. Der arbejdes med både fysiske psykiske aspekter i zoneterapi.

Zoneterapi kan f eks anvendes ved fordøjelsesbesvær, hovedpine og migræne, allergi, menstruationsgener, gener i overgangsalder,
stress og angst, smerter og gentagne infektioner.

Første gang du kommer til behandling, vil du blive spurgt om en masse omkring dit helbred. Både hvordan du har det nu og hvad der er sket tidligere.
Du vil også blive spurgt om du tager medicin og kosttilskud og hvordan din livsstil er.

Udgangspunktet i behandlingen vil være det, din henvendelse drejer sig om. Men da zoneterapi er en holistisk behandlingsform er det vigtigt for den store sammenhæng, at jeg ved så meget som muligt. Det du fejler nu kan have en sammenhæng med tidligere ubalancer og hvordan din livsstil er og har været.

Selve behandlingen foregår ved, at du ligger behageligt og slapper af mens der trykkes/masseres under og ovenpå fødderne.
Alle organer og alle dele af kroppen er repræsenteret i specifikke zoner, som bliver gennemarbejdet individuelt tilpasset netop dit behov.

En vigtig del af behandlingen er også hvordan din livsstil, kost og indtag af vitaminer kan sammensættes, så din energi og dit velvære optimeres.

Efter behandlingen kan du opleve at være afslappet og en følelse af lettelse af de symptomer der generede dig.
Mange oplever i dagene efter at have udrensningssymptomer i form af let hovedpine, øget svedtendens, flere toiletbesøg o.a.
Dette er helt normalt og et tegn på, at kroppen har taget imod behandlingen og dermed selv arbejder på at finde balance.

Hvor mange behandlinger, der er nødvendige, er individuelt. Men ofte giver det mening at der gives 3 behandlinger med en uges interval til at starte med.
Derefter aftaler vi, hvad der er hensigtsmæssigt i netop dit tilfælde.